Nordisk Spisehus’ 5-kornsbrød

Herunder giver vi dig opskriften på vores 5-kornsbrød, så du kan nyde smagen af lækkert friskbagt brød derhjemme. Når vi bager brødet, bruger vi den rugblanding, som hedder “Landmandens Rugbrød” fra Havnemøllerne.
Opskriften giver ca. 8 små brød.


Ingredienser
Dag 1
80 g 5-kornsblanding
½ fl. øl
 
Dag 2
700 g koldt vand
20 g gær
600 g tipo 00 mel
520 g rugblanding
18 g salt
3 g stødt peber
Fremgangsmåde
Dag 1
Blandt 5-kornsblandingen med øllet i en skål, og lad det stå til dagen efter.
 
Dag 2
Opløs gæren i vand.
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør i 5 minutter ved middel hastighed.
Del dejen i stykker på 250 g.
Smør formene grundigt.
Ælt dejstykkerne til boller og læg dem i de smurte forme.
Lad dejen hæve indtil brødet er “kuglerundt”.
Bag brødet i formene, 17 minutter ved 220 grader.
Tag brødene ud af formene og bag yderligere 6 minutter.