Emma Hjorth er tjenerelev på Nordisk Spisehus. I 2017 vandt hun DM i Skills, og nu kan hun også skrive Danmarks Bedste Tjenerelev 2018 på sit CV. Den flotte titel vandt Emma Hjorth i fællesskab med tjenerelev hos Molskroen, Mikkel Sørensen, i den prestigefulde elevkonkurrence under FoodExpo i Herning mandag d. 19. marts 2018. Hos Nordisk Spisehus er vi pavestolte over at have oplært så dygtig en tjener som Emma, og vi ønsker nu Emma alt muligt held og lykke til de nordiske mesterskaber i København.