Om gourmetrestauranten Nordisk Spisehus

Nordisk Spisehus er en moderne dansk restaurant om dagen. Til aften udvider vi horisonten. Her vil du opleve en unik fusion af det nordiske køkken og smagsnuancer fra hele verden.

Se aktuel menu
Gastronomiske samarbejder & unik fusion

Du kan opleve nogle af verdens bedste smagsoplevelser på Nordisk Spisehus. Vores køkkenchefer rejser jævnligt på verdensomspændende inspirationsture, og med sig hjem bringer de den nyeste viden om alverdens traditioner, metoder og råvarer. Gennem tiden har de samarbejdet med adskillige af verdens bedste Michelin-kokke fra nær og fjern, så du som gæst har kunnet opleve alt det bedste fra den internationale gourmetscene lige her på Nordisk Spisehus i hjertet af Aarhus. Læs mere om vores tidligere gastronomiske samarbejder her

En del af noget større

Nordisk Spisehus er en del af Danish Design Restaurants, som også rummer Kähler Spisesalon, Kähler Villa Dining og Aarhus Central Food Market. Sammen med de andre restauranter og madmarkedet sigter vi efter at give gæsterne en unik oplevelse, hvor design og mad smelter sammen i skøn forening og giver en uforglemmelig oplevelse. Læs mere om Danish Design Restaurant.

Personale

Her på Nordisk Spisehus har vi samlet byens bedste team under samme tag. I det guldbeklædte køkken har vi en innovativ køkkenchef, Jacob Freitag, der kommer fra en stilling som souschef hos Malling & Schmidt. Og til yderligere at forkæle vores gæster har vi hvad vi selv vil betegne som byens bedste tjenerteam.

Blandt vores personale er der stor tradition for at deltage i prestigefulde kokke- og tjenerkonkurrencer, og det er i tidens løb blevet til en hel del guldmedaljer.